Fenix LD05
Fenix har tilføjet en ”penlight”, dvs. en lygte i samme facon som en pen, til deres lygte udvalg. For at tænde lygten skal afbryderen i enden af lygten trykkes helt ned og slippes, så vil lygten tænde på mellem lysstyrke. Ved at trykke halvt ned og slippe skiftes til lav og derefter høj lysstyrke. Lygten har ingen blinke indstillinger. Overfladen på lygten er i rustfrit stå i enderne og aluminium med HA (type 3 anodiseret) på kroppen.
Lygten kommer i en gennemsigtig plastic indpakning, så det er muligt at se hele lygten, før den pakkes ud. Det er også den type pakning hvor det er lidt besværligt at få indholdet ud af.
Indholdet af pakken er ret begrænset, der er lygten, garantibevis, reklame for andre Fenix lygter og manualen med specifikationer og vejledningen. Ifølge manualen skulle der også have været 2 ekstra O-ringe, men dem fandt jeg ikke.
Et kig forfra på lygten viser OP (Orange peel, appelsinskal) reflektoren med en XP-E lysdiode i midten og hovedet i rustfrit stål udenom.
Længere tilbage på hovedet slutter det rustfri stål, der kan det ses at indmaden i hovedet er i aluminium (Det er godt for kølingen af lysdioden), samlingen med kroppen er tætnet med en O-ring. Gevindet virker godt i forbindelse med kroppen, det er let at skrue på.
Bag på hovedet er tilslutningen til batteriet, med en ring udenom. Ringen beskytter mod batterier der er vendt forkert.
Inde i kroppen sidder der, som forventet, en fjeder til at presse batterierne frem.
Selve kroppen er i aluminium og nede ved bagenden af den sidder der en klips. Denne klips er sat fast under bagenden af kroppen og da bagenden ikke umiddelbart kan skrues af, så kan klipsen ikke skiftes. Klipsen virker dog til at være en solid type.
Som afslutning på kroppen sidder trykknappen til at betjene lygten med. Den virker velfungerende.
Lygten kan skilles af i to dele.
Her kan lygten ses ved siden af en almindelig kuglepen.
Lygten er en pænt udseende penlight, uden de store overraskelser. Desværre har Fenix ikke lært fra L0D/LD01 at pwm skal være højere og så er lygten den blandt de tungeste penlight. Reguleringen i lygten er meget stabil og ikke som mange andre AAA lygter hvor lysstyrken svinger med spændingen.
Målinger og data
Manualen siger at lygten kan bruge alkaline og NiMH batterier, men det oplyses også at spændingsområdet er 1.8 til 3.2 volt, så AA lithium burde også være ok.
Den er opgivet til: 4, 32 og 100 lumen i 23, 5 og 1.5 timer.
En kontrol måling viser at forholdene mellem de forskellige lysstyrker passer rimelig godt.
Strømforbrug: lav:28mA, mellem:150mA og høj:470mA med eneloop.
En måling af lys og strøm over hele spændingsområdet, viser at lygten har et ret god stabilisering af lyset, fra 1.3 volt og op er lysstyrken konstant, det betyder at den vil lyset med fuld styrke indtil batterierne er brugt op. Lumen er baseret på den de specificerede 100 lumens.
Størrelse: Diameter: 14mm, længde: 149.5 mm
Vægt: 66.5 gram med eneloop
Lysdioden er en Cree XP-E R2.
Lygten bruger pwm til at regulere lysstyrken med, her er vist lav indstilling med en 2.6% duty cycle og frekvenser er 125 Hz.
Ved medium er duty cycle 28.4%.
Der er ingen pwm ved maksimal styrke.
Den lille spids i starten af hver pwm puls, har jeg forstørret her. Den viser at reguleringen juster ind for hver puls. Svingningerne er ved 110 kHz, dvs. de er uden for det hørbare område. Dette er måske årsagen til den lave pwm frekvens, hvis pwm var hurtige ville reguleringen have for lidt tid til at justere strømmen ved lav lysstyrke?
Sammenligning med andre lygter
Denne sammenligning kan findes her