OLight SR90 Intimidator

DSC_1612

DSC_1041

Olight er den første fabrikant der har masseproduceret en SST-90 lygte, dette er en af de kraftigste lysdiode på markedet og stiller nogle store krav, hvis den skal bruges i en lygte. OLight har løst dette ved at lave en stor lygte, med indbygget LiIon batteri. Betjeningen foretages med en trykknap på siden, et enkelt tryk vil tænde/slukke, hvis den holdes nede skiftes mellem høj og lav, et dobbelttryk vil vælge strobe. Lygten husker om der er valgt høj eller lav.
Overfladen på lygten er i HA (type 3 anodiseret) og skulle dermed være forholdsvis robust.

DSC_1031 DSC_1035

Lygten ankommer i en aluminiums kuffert, som dog ikke er kraftig nok til transport med postvæsenet. Som det kan ses på billedet er der kommet en bule i den (det er hovedet på SR90 som har lavet bulen). Selve lygten tager dog ikke skade af sådan nogle små slag, den er ret robust.

DSC_1036

Kufferten indeholder lygten, manual til lygten, skulderrem, ekstra O-ringe, lader med strømkabel og dæksel til batteriet.

DSC_1587 DSC_1588

DSC_1590 DSC_1590a

Forfra dominerer den store SMO (Smoth, glat) reflektor, med en stor lysdiode i midten. Kanten på hovedet har takker så det kan ses om lygten er tændt, selvom den står med hovedet nedad. SST-90 lysdioden har et 3x3 mm areal som udsender lyset og tåler op til 9 ampere i strøm. Efter 70000 drifttimer (8 år), skulle den stadig lyse med mindst 70% lysstyrke.

DSC_1592

Et par centimeter tilbage på hovedet sidder der en ring hvortil skulderremmen kan fastgøres. Denne ring er meget solid, hvilket også er godt på sådan en stor lygte.

DSC_1594

Resten af hovedet er udstyret med køleribber, det er nødvendig da lysdioden udvikler en del varme, når den er på højeste styrke. Faktisk bruger lygten 40 watt og det meste af den effekt vil være varme, som skal bortledes fra køleribberne.

DSC_1595

Hvor forenden af lygten er snævret ind, kommer trykknappen til betjening. Dette er en letbetjent momentan trykknap som giver signal til elektronikken at der skal tændes. Selve kontakten skal ikke håndtere strømmen til lysdioden, det ville have krævet en ret stor kontakt.

DSC_1603

Bagsiden af hovedet har forbindelser til batteriet, via en ring og en fjeder.

DSC_1604 DSC_1608

Forsiden af batteriet skal selvfølge have noget der passer til ringen og fjederen. Bemærk at disse forbindelser altid er forbundet til batteriet og derfor ikke må kortsluttes. Derfor er der et dæksel med som kan monteres på batteriet, hvis batteriet skrues af hovedet.

DSC_1605

Gevindet som bruges til at skrue batteriet fast med, skal ikke lede noget strøm og derfor er det også anodiseret. O-ringen kan også ses her.

DSC_1596

Batteriet, som også er lygtens krop, er udstyret med en meget grov rifling, der giver et godt greb om den store lygte.

DSC_1597

I bagenden af batteriet er der igen en solid ring til at fastgøre skulderremmen til.

DSC_1609

Her er batteriet med bagende og dæksel på forende, dette er måde det skal ligge i kufferten på.

DSC_1606 DSC_1607

På bagenden af batteriet er der også nogle forbindelser. Igen er der strøm på dem og de må ikke kortsluttes (Der burde være to dæksler med batteriet). Selve bagenden af lygten har nogle forbindelser til batteriet, de bruges til at lade og til at måle med.

DSC_1598 DSC_1600

På bagenden af lygten er der en batterimåler, som aktiveres ved tryk på en knap og et hul til batteriladeren, med en gummiprop over. Det betyder at det kun er muligt at lade batterier, når batteriet er monteret med lygtens bagende, men batteriet behøver ikke være monteret på hovedet af lygten.

DSC_1602

Skulderremmen kan justeres og har to ret solide karabinhager til at holde lygten.

DSC_1613

Her er alle lygtens dele: Hoved, batteri, bagenden og dæksel.

DSC_1610 DSC_1611

Laderen er en klods med et apparat stik i, det betyder at det er let at tilpasse laderen til stikkontakten. Ikke noget med adapter til amerikansk stik, men bare en almindelig netledning (Da min er købt i et land med samme type netstik som vi har, medfulgte ledningen allerede).



En kort beskrivelse af lygten kan lyde: Stor meget kraftig lygten, men det er en noget utilstrækkelig beskrivelse af den. Lygten har en god solid konstruktion, som er bedre end mange HID lygter. Lysstyrken er på højde med adskillige HID lygter, helt op til 35 watt klassen (Det afhænger dog af konstruktionen af den pågældende HID lygte). SR 90 har et par fordele over HID lygter, den har ikke nogen opvarmningstid og to lysstyrke er der en pæn forskel imellem. Det eneste jeg savner er en god mulighed for at blokere for tænding af lygten (Det kan gøres ved at skrue batteriet nogle omgange).
Indendørs er lygten god til at lyse et rum op, på lav indstilling kan den gøre det i 9 timer, udendørs kan den selvfølgelig bruges til at se lang med.



Målinger og data

Specifikationerne siger 700 lumen i 9 timer eller 2200 lumen i 80 minutter. Drifttiden passer godt med målingerne, men forskellen mellem høj og lav er lidt større, nærmere 2200/600.

Hoved:
Standby forbrug: 3 uA
Høj: 5 ampere ved 8 volt og 5.7 ampere ved 7 volt -> 40 watt
Lav: 0.73 ampere ved 8 volt og 0.83 ampere ved 7 volt -> 5.8 watt

Bagende:
Standby forbrug: 3.8 uA
Batterimeter spændinger: 4 led >7.85 volt (3.93), 3 led >7.65 volt (3.83), 2 led >7.45 volt (3.73), 1 led >7.25 volt (3.63) (Tallene i parentes er for en enkelt celle).
Ladestikket er direkterforbundet til batteriet (Dvs. det er farligt at stikke et søm eller en skruetrækker i det, da det kan kortslutte stikket).

De to standby forbrug er ubetydelige da det vil tage over 100 år at tømme batteriet.


Målt størrelse og vægt af hele lygten:
Længde: 338 mm
Diameter: 44.6 til 100.2 mm, 48.5 uden på batteriet
Vægt: 1.6 kg

Lygten bruger en Luminus SST-90 led.

SR90Runtime

En kurve over drifttiden viser god regulering og at lygten kan lyse 88 minutter på høj og 9 timer og et kvarter på lav.

SR90Strobe

Strobe er på 9.6 Hz med 50 duty cycle.

Lyset indeholder ikke noget pwm og kun ubetydelig regulerings støj på lav.



Sammenligning med andre lygter

For en omfattende sammenligninger se her: Lyset fra 17 lygter

Jeg vil kun vise en kort sammenligning her:

Titanium L35, Titanium L70, Titanium L70 low
DSC_1142a DSC_1138a DSC_1137a

OMG DEFT, OLight SR90, Microfire Warrior III
DSC_1145a DSC_1147a DSC_1149a

Ovenstående billeder viser kun at lygten er god til at lyse langt, den spreder også en del lys ud i nærområdet:

Titanium L35, Titanium L70, Titanium L70 low
DSC_1102a DSC_1093a DSC_1092a

OMG DEFT, OLight SR90, Microfire Warrior III
DSC_1109a DSC_1113a DSC_1115a