4Greer WS1
Jeg ved ikke hvor denne lygte komme fra, 4Greers webside indeholder ikke meget information omkring 4Greer og hvad de ellers laver, kun oversigt over forhandlere. Lygten er en AAA lygte med en enkelt lysstyrke og den kan bruge LiIon batterier. Overfladen på lygten er i HA (type 3 anodiseret) og skulle dermed være forholdsvis robust.
Lygten kommer i en plastik æske med magnet lukke og noget karton udenom. Alt vejledning og specifikationer er trykt udenpå dette karton, som også skal bruges som garantibevis.
Indholdet i æsken er lyset, to ekstrs O-ringe og en lille nøglering.
Lygten bruger en XR-E lysdiode, som er placeret i midten af en OP (Orange Peel, appelsinskal) reflektor.
På hovedet af lygten er der et stort logo og længere nede nogle riller til at give et godt greb når hovedet skal drejes for at tænde/slukke lygten. Jeg systes dog ikke af placeringen af disse riller er optimal, jeg ville have foretrukket at de sad noget længere fremme på lygten.
Lygten bruger den almindelige konstruktion for dreje lygter, et kredsløbskort med en ring på, når lygten skrues sammen vil batterirøret forbinde til ringen og dermed tænder lygten.
På batterirøret er der et almindeligt gevind og en O-ring. Gevindet er anodiseret, da forbindelsen er lavet fra enden af røret og ikke via gevindet.
I bunden af batterirøret er der den sædvanlige fjeder, som tillader nogen variation i batterilængden.
Batterirøret har en glat overflade, men klipsen på den forhindre at den roterer når hovedet drejes til tænd/sluk. Klipsen er beregnet til at lygten bæres med hovedet nedad og den virker bedst på tyndt stof. Det meste af lygtens vægt vil være under fastgørelses punktet, dvs. lygten hænger ret stabilt i klipsen.
Bagenden af lygten er lavet så lygten kan stå på den, dog ikke hvis nøgleringen er monteret i hullet.
Så meget kunne jeg skille lygten af uden at bruge værktøj.
Dette er en simpel lygte som altid lyser med fuld styrke og ikke har særlig lang drifttid, opbygning er nærmest standard for AAA lygter. Det er dog lidt mærkeligt at lygten har en stabilisering af lyset, som kun virker med LiIon batterier, men lygten har ingen indbygget beskyttelse mod overafladning af LiIon batterier.
Målinger og data
Lygten er beregnet til at bruge alle batterier i AAA størrelse (Alkaline, NiMH, Lithium, LiIon).
Målt størrelse og vægt:
Længde: 78.7 mm
Diameter: 14.7 til 17.4 mm
Vægt: 37.5 gram med eneloop
Lygten bruger en Cree XR-E Q4 WC lysdiode.
I ovenstående tabel har jeg brugt 800mAh eneloop og 350mAh LiIon batterier til måling og estimering af drifttiden. De estimere lumen er baseret på de opgivne 100 lumen (Jeg forventer at de gælder der hvor lygten er stabiliseret) og så skaleret efter lysstyrke målinger.
Det er interessant at se energiforbruget, det er det samme med NiMH og LiIon, men lysstyrken er ikke. Det betyder at lygten vil blive lige varm, men der kommer mere lys fra LiIon.
Den opgivne drifttid passer ikke med mine målinger, det er måske fordi at den opgivne tid er målt indtil lygten går ud, hvor jeg måler indtil halv lysstyrke.
Spændings sweepet viser at lygten kun stabiliserer lyset mellem 1.8 og 3.8 volt, dvs. stabiliseringen virker kun ved LiIon batterier og ikke når batteriet er helt fuldt.
Det kan også ses på kurven at lygten ikke har nogen beskyttelse med at aflade LiIon batterier for meget.
Driftiden på lygten er ret kort, når der måles til 50% lysstyrke og det er også tydeligt her at stabiliseringen ikke har nogen virkning med alkaline og NiMH batterier.
Lygten lyser altid med fuld styrke, så der er ikke brug for pwm til at reducere lysstyrken, men der er lidt støj i reguleringen fra boost konverteren. Denne støj skifter med spændingen, ved a.2 volt er den på 330 kHz og er faldet til 17 kHz ved 3.7 volt, intet af dette vil være synligt.
Sammenligning med andre lygter
Tiablo E3A Exquisite NiMH, Tiablo E3A Exquisite LiIon, 4Greer WS1 NiMH
4Greer WS1 LiIon, LiteFlux LF2XT Custom Ti NiMH, LiteFlux LF2XT Custom Ti LiIon
Den fulde sammenligning med flere billeder af lyset og grafer med målinger findes her.