JetBeam RRT-2 Raptor
Nummer to lygte i Jetbeams Raptor serie, den har samme udformning som RRT-1, undtagen at den har en lille reflektor. Dette vil også afspejle sig i min anmeldelse, som på mange punkter vil svarer til den for RRT-1. Lygten er lavet i JetBeam's sædvanlige flotte kvalitet med den stærke HA overfladebehandling, dog er farven ikke særlig konsistent mellem de forskellige dele af lygten. Lygten har en god overflade at holde på, både den ru overflade og faconen af lygten hjælper til med dette. Da denne lygte kun har et lille hoved, vil udformningen af hovedet ikke forhindre at lygten ruller, hvilket den gør ret let. Den kan ikke stå op, da trykknappen stikker ud, så det er lettere at betjene den.
Lygten blev leveret i en sort kraftig papæske, med magnetlukke, i god finish. Der var inkluderet et serienummer og garanti bevis kort, en manual, 2 O-ringe og en ekstra gummihætte til trykknappen. Den medfølgende manual er dog ikke rigtig noget værd, den fortæller hvordan batteriet sættes i, men ikke hvad type batterier lygten kan bruge. Der er også information om hvordan lygten tændes/slukkes og lysstyrke stilles, men ingen tekniske data.
Her ses lygtens reflektor med en Cree XR-E lysdiode i bunden. På min lygte var det muligt at tage reflektoren af (men normalt vil det ikke være muligt) og komme ind til lysdioden, ellers kan batterirøret tages af. Der er selvfølgelig O-ringe i samlingerne, men kun en enkelt.
Batteritilslutningerne er lavet i fin kvalitet. Polen i forenden kan bevæge sig en lille smule (måske 1 mm).
Her er en anden detalje som JetBeam laver rigtig godt på lygten, den har stålforstærkninger, både foran og bagved. Det skulle sikre at den kan holde til ret hårdhændet behandling. Et nærmere kig på bagenden, får mig dog til at undre mig over hvordan jeg skal kunne bruge den vedlagte gummihætte, det ser ud til at det kræver specialværktøj at skifte den?
Jeg har gemt det bedste til sidst, det er betjeningen af lygten. Den har den sædvanlig trykknap i enden, til at tænde/slukke med, den tænder når der trykkes halvt ned og låser når der trykkes helt ned. Til at stille lysstyrken med har lygten en stålring som kan drejes, der er en tydelig markering af de forskellige lysstyrker og ringen kan let drejes med en finger, denne indstilling kan også foretages i mørke, da der er et tydelige klik for hver position. Jeg syntes at dette er en god betjening, som er let at bruge. Læg også mærke til at der er afmærket en standby position på ringen, dette er ikke en slukket stilling, lygten bruger stadig strøm, selvom der ikke kommer lys ud af den!
Jeg ville have foretrukket at lygten havde større spring mellem lysstyrkerne, så den laveste lysstyrke var noget lavere, mulighed for håndledsrem og en bælteklip ville også have været rart på lygten.
Tekniske data
Lygten bruger JetBeam's ”Broad voltage circuit”, det betyder at den giver fuld lysstyrke ved både 1xLiIon, 2xLiIon og 2xLithium. Det er 18650, 16340 og CR123 batterier.
Lygten er opgivet til: 30/100/240 lumens, drifttiden afhænger af batteritypen: 2xCR123: 20/6/2, 2x16340: 10/3/1, 1x18650: 25/8/3
Måling af lysstyrken giver cirka samme forhold mellem de forskellige trin, her beregnet ud fra de 240: 32, 94, 240.
Der bruges en Cree XR-E R2 lysdiode.
Strømforbrug med 18650 batteri: Standby:2 mA, Lav:100 mA, Mellem:300 mA, Høj:1100 mA.
Strømforbrug med 2xCR123 batteri: Standby:1.9 mA, Lav:81 mA, Mellem:235 mA, Høj:830 mA.
Standby forbruget gælder kun når lygten er tændt på trykknappen og så sættes på standby, forbruget er 0 når der slukkes på trykknappen.
Størrelse: kroppen diameter: mellem 24 og 26 mm, hoved diameter: 35.1 mm, længde 145 mm
Vægt: 221 gram med 18650, med CR123 er det 207 gram.
Lyset er ikke helt jævnt, denne her kurve er ved lav lysstyrke, men det foregår ved 70 kHz, så det kan ikke ses og vil i praksis være uden betydning.
Strobe er lidt usædvanlig, ifølge JetBeam skulle den have en ”Strobe Randomizer”, jeg syntes dog at mønsteret så ret fast ud, så jeg målte frekvenserne, de er: 5.2 Hz, 6.2 Hz, 14.3 Hz og 20 Hz.
Når lygten bliver tændt giver det et kort lysglimt (20us), og 0.12 sekund senere tænder lygten rigtigt. På ovenstående kurve har jeg både målt strømforbruget (rød) og lyset (blåt).
Sammenligning med andre lygter
Jeg har valg at sammenligne med de viste lygter: Dereelight CL1H V4, Fenix TK11, JetBeam TiM R2, OLight M20 Warrior, JetBeam RRT-2 Raptor, JetBeam RRT-1 Raptor, Fenix TK20, OLight M30 Triton, Fenix TA30.
Denne graf viser maksimal lysstyrker. Både TK20 og CL1H bruger en varm lysdiode, som ikke er helt så kraftig, TK20 er også begrænset af batterierne. M30 er en quad lysdiode og lyser derfor meget kraftige end de andre lygter.
Her har jeg så lagt alle de forskellige lysstyrker ind i en log graf og det kan ses at nogle lygter ikke har ”særligt” stort spring mellem max. og min.. RRT-1 og RRT2 har cirka samme visuelle forskel mellem hver trin, hvor andre lygter har et noget større visuel spring mellem lav og mellem, end mellem og høj. TiM kan have stilles fra alt mellem max. og meget lav lysstyrke eller blinkefunktioner.
Kombinationen af en kraftig fokuseret lyskegle og en kraftig lysgiver, giver et lygte som kan lyse meget langt. På ovenstående graf er målt hvor kraftigt lyset er i midten af lyskeglen på 4 meters afstand. RRT-1 er helt klart den lygte der lyser længst, de andre kan slet ikke være med. Af lygter med mindre reflektor, er RRT-2 den bedst fokuserede lygte.
Højeste styrke
Først en sammenligning på højeste styrke:
CL1H, TK11, TiM
M20, RRT-2, RRT-1
TK20, M30, TA30
Højeste styrke, med lavere eksponering
Samme billeder som ovenfor, men eksponeringer er reduceret med to trin:
CL1H, TK11, TiM
M20, RRT-2, RRT-1
TK20, M30, TA30
Laveste styrke
Ikke alle lygter kan stilles lige lavt:
CL1H, TK11, TiM
M20, RRT-2, RRT-1
TK20, M30, TA30
DereeLight CL1H V4
Med OP (Orange Peel, appelsinhud) reflektor og en 3SD Q3 5A pill
Lav, mellem, høj
Lav
Mellem
Høj
Fenix TK11
Lav, høj
Lav
Høj
JetBeam TiM
Denne lygte har en fast høj styrke og en indstilligelig styrke, som her er stillet til minimum. Lygten findes også i en mere almindelig udgave, som hedder Jet-III M.
Min, høj
Min
Høj
OLight M20 Warrior
Lav, mellem, høj
Lav
Høj
JetBeam RRT-2 Raptor
Lav, mellem, høj
Lav
Mellem
Høj
JetBeam RRT-1 Raptor
Jeg har anmeldt lygten her.
Lav, mellem, høj
Lav
Mellem
Høj
Fenix TK20
Lav, høj
Lav
Høj
OLight M30 Triton
Jeg har anmeldt lygten her.
Lav, mellem, høj
Lav
Mellem
Høj
Fenix TA30
Jeg har anmeldt lygten her.
Lav, mellem, høj
Lav
Mellem
Høj
Noter
Alle målinger og lys fotos er lavet med et 18650 batteri i lygten.
Jeg har købt lygten her.