NiteCore EZ CR2

DSC_7319

DSC_7329 DSC_7360


Denne lygte er (indtil nu) den mindste i NiteCore's EZ serie, som er en serie på 3 små lygter. Lygten tændes ved at skrue den sammen, hvorved først den lave lysstyrke og derefter den høje lysstyrke aktiveres. Dette er en simpel betjening, som dog virker bedst med to hænder, især når det høje niveau skal vælges. Lygten er lavet i aluminium med HA overfladebehandling og en rug overflade, så den ikke glider i en fugtig hånd. Da den er lavet til at være meget lille, så er godstykkelsen heller ikke særlig stor på batterirøret, men heldigvis vil normale fald gå ud over enderne på lygten og der har den en lidt større godstykkelse. Lygten er rund og har ingen flader eller klips til at forhindre at den ruller, så vær forsigtig med hvor den lægges, den har meget let ved at rulle.

DSC_7316 DSC_7317

Lygten leveres i en lille papæske, sammen med noget tilbehør: En instruktionsside, et garanti og serienummerbevis, 2 O-ringe, en clips og en håndledsrem.

DSC_7320 DSC_7331 DSC_7327

Lygten bruger den sædvanlige Cree XR-E lysdiode der sidder i en OP (Orange peel, appelsinskal) reflektor. Lygten kan kun skilles af i to dele og batteriet skal være et CR2 batteri. Der er tætning med en O-ring.

DSC_7330

Et lidt nærmere kig på hovedet, afslører hvordan skiftet mellem de to lysstyrker virker. Der sidder en fjeder og når batteriet rører den, så tænder lygten på lav lysstyrke, hvis lygten skrues sammen, så fjederen rører pladen unde fjederen, så skiftes til fuld lysstyrke. For at forhindre at batteriet rasler, er der en skumring på hovedet, den bliver så trykket sammen, når lygten skrues sammen og vil holde batteriet fast. Denne måde at skifte på er simpel at bruge, men lygten kan være lidt stram at skifte til høj.

DSC_7323 DSC_7333 DSC_7336

I bagenden af lygten er det et gevind, det er med ¼" gevind og passer på et fotostativ, der er også nogle huller til montering af klips og håndledsrem.

DSC_7353 DSC_7355 DSC_7356

Design af lygten og måden som lygten skifter mellem lav og høj lysstyrke er ikke ny, men har været brugt før i en anden lygte, nemlig Aeon. Her er de to lygter ved siden af hinanden. Både materialevalget og udformningen er rimelig ens.

DSC_7338 DSC_7339

EZ serien indeholder nu 3 lygter, her er de alle vist ved siden af hinanden: AA, CR123 og CR2



Tekniske data

DSC_7473

Lygten bruger et CR2 batteri.

Lygten er opgivet til 10 lumen i 15 timer eller 130 lumen i 50 minutter.
En lysmåling viser at der er omkring 8 gange forskel på høj og lav, hvilket passer ret dårligt med specifikationerne.

Lysdioden er en Cree XR-E

Strømforbrug: lav:76mA, høj:590mA

Størrelse: Længde: 61.8 mm, diameter:17.5 mm
Vægt: 34 gram med CR2 batteri.

Lygten har ikke pwm ifølge databladet, men en måling på lyset, ved lav indstilling, viser at det ikke er helt rent, det har en 50 kHz frekvens, heldigvis er denne frekvens så høj at den ikke vil genere.

NiteCoreEZCR2%20low

Sammenligning med andre lygter

DSC_7460

Jeg har valgt at sammenligne lygten med resten af EZ serien og andre små lygter. Det er følgende lygter (Samme rækkefølge som på billedet): NiteCore EZ CR2, NiteCore EZ 123, NiteCore EZ AA, Fenix LD01, Lummi Raw NS, Muyshondt Aeon.

BrightnessMax

Her er vist maksimum lysstyrke, EZCR2 er den svageste af EZ lygterne, men det er forståeligt, da den også har det mindste batteri. Raw har et LiIon batteri og kan trække væsentlig mere strøm, så den kan være kraftigere.

Brightness

Næste graf inkludere både høj og lav og det kan ses hvor stort spring der er mellem høj og lav. LD01, EZCR2 og EZCR123 har den mindste forskel mellem lav/høj (cirka 8 gange) og EZAA, Raw og Aeon har det største (cirka 15 gange).

BrightnessLux

I den sidste graf har jeg målt lux på 2 meters afstand, det giver en god ide om hvilken lygte der kan lyse længst. For at lyse langt kræves en stor fokuseret reflektor og gerne en kraftig lysgiver. EZCR2 er i midten af området.



Maksimal lysstyrke
EZ CR2, EZ CR123, EZ AA
DSC_7382a DSC_7385a DSC_7387a

LD01, Raw, Aeon
DSC_7434a DSC_7452a DSC_7454a



Maksimal lysstyrke med reduceret eksponering
EZCR2, EZCR123, EZAA
DSC_7382b DSC_7385b DSC_7387b

LD01, Raw, Aeon
DSC_7434b DSC_7452b DSC_7454b



Minimal lysstyrke
EZCR2, EZCR123, EZAA
DSC_7381a DSC_7384a DSC_7386a

LD01, Raw, Aeon
DSC_7433a DSC_7451a DSC_7453a



NiteCore EZ CR2
DSC_7465

Lav, høj
DSC_7381a DSC_7382a

Lav
DSC_7381

Høj
DSC_7382



NiteCore EZ CR123
DSC_7466

Jeg har skrevet mere om lygten her: NiteCore Ez CR123

Lav, høj
DSC_7384a DSC_7385a

Lav
DSC_7384

Høj
DSC_7385



NiteCore EZ AA
DSC_7467

Jeg har skrevet mere om lygten her: NiteCore EZ AA

Lav, høj
DSC_7386a DSC_7387a

Lav
DSC_7386

Høj
DSC_7387



Fenix LD01
DSC_7470

Denne lygte bruger et AAA batteri. Den starter altid på mellem lysstyrke, andre styrker vælges ved hurtigt at løsne og spænde hovedet.
Min udgave er i rustfri stål, men den normale udgave er også i aluminium med sort HA overflade.
Jeg har skrevet mere om lygten her: Et kig på AAA lygter

Lav, mellem, høj
DSC_7433a DSC_7432a DSC_7434a

Lav
DSC_7433

Mellem
DSC_7432

Høj
DSC_7434



Lummi Raw
DSC_7471

Lygten har samme betjening som EZ lygterne, men bruger et lille LiIon batteri. Lygten sælges i flere forskellige lysstyrker, min er en 200/20 lumen.
Jeg har skrevet mere om denne lygte her: Et kig på små lygter

Lav, høj
DSC_7451a DSC_7452a

Lav
DSC_7451

Høj
DSC_7452



Muyshondt Aeon
DSC_7472

Lygten minder meget om EZ lygterne, men er i en kraftige udførsel, den kan også fås i andre farver eller i titanium.
Jeg har skrevet mere om lygten her: Et kig på små lygter

Lav, høj
DSC_7453a DSC_7454a

Lav
DSC_7453

Høj
DSC_7454